Købs- og handelsbetingelser

Nedenstående vilkår er gældende for køb af ydelser via onlineformular hos BLOT IvS Jura

Den aftalte ydelse

Det aftales, at juristen skal udarbejde den konkrete ydelse, som forbrugeren har bestilt via onlineformular på www.blotjura.dk

Umiddelbart efter bestillingen modtager forbrugeren en ordrebekræftelse med en rådgiveraftale vedrørende den konkrete ydelse.

Korrespondance

Kommunikation foregår som hovedregel digitalt via mail og vi anvender din oplyste e-mail i forbindelse med korrespondance omkring sagen.

Prisen

Den konkrete pris inklusive moms for den bestilte ydelse fremgår af rådgiveraftalen. Prisen er eksklusive de til enhver tid gældende tinglysningsafgifter til staten.

Af ordrebekræftelsen fremgår ligeledes, hvilket arbejde prisen omfatter.

Opkrævning

Som hovedregel fremsendes faktura, når ydelsen er leveret. Øvrige vilkår fremgår af rådgiveraftalen. Fakturaen betales iht. betalingsbetingelserne på fakturaen, der er 8 dage netto.

For sen betaling medfører renter og gebyrer i henhold til Rentelovens bestemmelser herom.

Juristens forhold og uddannelse

Juristen driver erhvervsmæssig virksomhed med rådgivning af overvejende juridisk karakter. Juristens uddannelsesmæssige baggrund er Jurist (cand.jur.) ved Syddansk universitet.

Det specificeres, at Lotte Helms er uddannet jurist (cand.jur.), har bestået den teoretiske advokatuddannelse, men ikke har bestaltning som advokat.

Såvel en advokat som en jurist har en juridisk kandidateksamen fra universitet. For at blive uddannet til advokat skal man arbejde som advokatfuldmægtig i tre år hos en advokat, hvor Lotte Helms mangler 8 mdrs. arbejde for at opfylde dette kriterie. Med en advokatbestalling har man blandt andet ret til at give møde i retten på vegne af en klient, hvilket man ikke har retten til som jurist.

Juristens sagsbehandling og tavshedspligt

Juristen følger de enhver tid gældende regler og udfører sagsbehandling i overensstemmelse med god skik for juridisk rådgivning.

Juristen er underlagt tavshedspligt og må ikke videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som måtte blive juristen bekendt som led i den ydede rådgivning.

Juristens erstatningsgrundlag

Juristen er omfattet af reglerne om professionsansvar for advokater. Således vil enhver mangelfuld eller forkert rådgivning normalt medføre et erstatningskrav efter dansk rets almindelige regler. Juristen vil af samme årsag ikke kunne påberåbe sig mangelfuld uddannelse eller mangelfuldt kendskab til de pågældende retsområder som ansvarsfrihedsgrund. Samme ansvarsgrundlag påhviler andre jurister og medarbejder, der anvendes af juristen.

Lovvalg

Det aftales, at det er dansk ret som skal finde anvendelse ved tvister mellem juristen og forbrugeren, hvor tvisten udspringer af såvel denne aftale som den ydede rådgivning.

Værneting

Eventuelle tvister mellem juristen og forbrugeren skal løses ved forbrugerens værneting.

Oplysninger til kunden om forsikringsforhold

BLOT Jura har en professionel ansvarsforsikring i selskabet Dahlberg Assurance A/S, Nyhavn 43 B, 1., 1051 København K med certifikat nummer: 316-015714. Forsikringen dækker skader indtil kr. 1.000.000,- pr. skade og maksimum pr. år med en selvrisiko på kr. 25.000,- pr. skade.

Det oplyses samtidig, at der ikke verserer eller har verseret erstatningssager mod juristen.

Juristen driver sin virksomhed som et selskab. Eventuelle erstatningskrav skal således rettes direkte mod selskabet og ikke mod juristen.